Metakognitiv terapi er et nybrud inden for terapi, fordi den særligt fokuserer på betydningen af vores tænkning – altså hvordan vi tænker og ikke hvad vi tænker. Terapiformen er udviklet af universitets professor i Psykologi Adrian Wells (Manchester Universitet). Hans forskning viser, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker og følelser, som gør os syge, angste og deprimerede. Det er derimod vores respons på disse tanker, hvad vi gør ved dem, som er vigtigt. Vil du læse mere om selve teorien bag den metakognitive terapi, er du velkommen til at rekvirere et uddrag af mit speciale.
Hvordan virker metakognitiv terapi?
I metakognitiv terapi lærer du at kunne kontrollere din opmærksomhed og give din hjerne ro fra overtænkning, grublerier, bekymringer, symptomtjek mv. Forskningen viser nemlig, at alt dette vedligeholder og forstærker symptomer som fx stress, angst, depression mv.
I metakognitiv terapi arbejder du også intensivt med dine overbevisninger om din tænkning, fordi de bestemmer din respons på negative/ubehagelige tanker, følelser og kropsfornemmelser.
Metakognitiv terapi – effektiv terapi der virker
Metakognitiv terapi vinder i disse år større og større udbredelse, fordi den virker. Forskningen i terapi viser, at terapiformen er mere effektiv end fx traditionel kognitiv terapi, samtidig er metakognitiv terapi en korttidsterapi. Virkningen ses ofte efter 2-3 sessioner og et forløb varer kun sjældent mere end 10 sessioner. Du skal altså ikke forvente årelange terapiforløb – dette bør du i udgangspunktet altid være kritisk overfor. Terapi skal virke, ellers er det spild af både tid og penge.
Kontrol over opmærksomhed og fokus er afgørende
Der er efterhånden lavet mange studier, som påviser effekten af metakognitiv terapi. De viser, at problemet ifm. psykisk mistrivsel ikke er, om vi kan analysere os frem til hændelser i fortiden og forstå dem som årsagen til vores tilstand. Faktisk viser forskningen i metakognitiv terapi, at vi skal tænke helt anderledes om, hvad det er, der forårsager psykisk lidelse.
Sagt enkelt, så er det ikke indholdet af vores tanker (fx tanker om fortid, sygdom mv.) som afgør, hvordan vi har det, men håndteringen af dem – altså, hvad vi gør med vores tanker.
Det vigtige er ikke hvad vi tænker, men hvordan vi tænker.
Derfor arbejder jeg i metakognitiv terapi intensivt med hvilke overbevisninger vi har om vores tænkning og med fokus og opmærksomhed – altså hvordan vi tænker.
Metakognitiv terapi handler om at lære at lade de negative automatiske tanker være
Den metakognitive behandling handler om at lære, at det er muligt, at have negative tanker uden at reagere på dem. Forskningen i metakognitiv terapi viser, at hvis vi lærer at forholde os passivt til vores tanker og i stedet flytter fokus ud på det, som sker omkring os, så har det en yderst positiv effekt på vores tilstand.
Hvem har gavn af metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi er god for dig som kæmper med stress, angst, depression eller overtænkning
Metakognitiv terapi er særdeles god for dig, hvis du oplever, at du har tankemylder og bekymrer dig eller grubler meget over din tilstand. Det er ikke afgørende om du har været i terapi før eller ej. Jeg behandler både mennesker, som aldrig har været i terapi, og mange, som har. Af dem som har, er det ofte fordi, de ikke har oplevet andre tilgange have den ønskede effekt.
Metakognitiv terapi er skånsom
Man skal i metakognitiv terapi ikke ind og genopleve hele sin barndom eller “dykke ned og dvæle” ved traumatiske episoder for at bearbejde dem. Det gør den metakognitive terapi skånsom og det er en lettelse for mange, som måske allerede har brugt timevis af sessioner ved terapeuter på at snakke om forældre, barndom, traumer mm. I metakognitiv terapi er der i stedet fokus på at give dig konkrete redskaber, du kan bruge fremadrettet.
Skal man så bare glemme sin fortid og alle problemerne?
Selvfølgelig ikke.
Men prøv lige at følge dette eksempel:
Du sidder og grubler over, om du kan klare den kommende studiestart uden angst. I timevis. Eller du bekymrer dig over, om du er en god nok forælder og bliver fuldstændig fraværende overfor dine børn. Eller du kan tænke så meget over dit arbejde, at du er for udkørt til at præstere.
Tanker, spekulationer, grublerier og bekymringer løser ikke vores problemer. Det gør til gengæld handling. Men det er svært eller umuligt at handle, hvis først man er fanget af bekymringer, overtænkning og grublerier. Når man i metakognitiv terapi lærer at minimere de uhensigtsmæssige tankeprocesser, så bliver det langt lettere at handle.
Metakognitiv terapi – helt enkelt
Enkelt? Ja, men det kræver træning og ofte professionel hjælp, at aflære gamle ”tanke-vaner” og indlære nye.
Forskningen bag metakognitiv terapi viser, at mennesker, der er ramt af f.eks. angst, depression eller stress, bearbejder tanker og indtryk anderledes end de mennesker, der ikke lider af angst, depression og/eller stress.
De bruger rigtig meget tid på tanker – ofte mange timer dagligt. Man prøver så at sige, at “tænke sig ud af sin psykiske lidelse. Det kaldes i i metakognitiv terapi CAS (Kognitivt Opmærksomheds Syndrom). CAS/KOS er overdrevent indre fokus, spekulationer, bekymringer og grublerier om alt det, der kan gå galt, er sket, eller overtænkning i forsøg på at forberede sig på alt det, som kan ske i fremtiden.
I Metakognitiv terapi lærer du at tage kontrollen tilbage, så du kan afgøre, hvornår og hvor længe, du vil beskæftige dig med dine tanker. Det er i kraft af dette arbejde, at metakognitiv terapi minimerer dine symptomer hurtigt og effektivt og giver dig nyt mentalt overskud.
Metakognitiv terapi og depression
I forbindelse med depression er det typisk grublerierne om fortiden, forsøget på at forstå, hvorfor man er ramt af depression, hvad der har udløst det, som fylder. Denne grublen er ikke bare et resultat af depressionen, den er faktisk både årsag og vedligeholdende faktor. Når man i den metakognitive terapi reducerer disse tankeprocesser mindskes de depressive symptomer markant.
Metakognitiv terapi og de forskellige angstlidelser
I forbindelse med angst er det typisk spekulationer og bekymringer om f.eks. fremtiden, eller slet at ret om at blive angst, der både udløser og vedligeholder angsten. Når overtænkningen reduceres, vil også symptomerne reduceres. Angst er den mest udbredte psykiske lidelse i Danmark og årsag til flest sygemeldinger. Angst kan være invaliderende for den enkelte. Med metakognitiv terapi lærer du at slippe angsten og skridt for skridt genvinder du initiativet og magten over eget liv.
Metakognitiv terapi og stress
Stress knytter sig både til bekymringer om, om ens resurser slår til – altså bekymringer om fremtiden og til en bekymring for, om den oplevede situation er farlig, hvilket man ofte hører i fx medierne. Ligesom ved angst begynder man at blive bange for at være stresset og begynder en nedadgående spiral med grublerier over, om det er skadeligt og om man kan komme fri af det. Når man igennem den metakognitive terapi får kontrol over sin opmærksomhed og sit fokus, lærer at lade tankerne være, får hjernen ro, og man begynder at kunne se klart igen.
Du kan få hjælp med metakognitiv terapi hvis du…
Oplever ubehagelige symptomer og at tankerne kører afsted med dig – uden du kan styre det.
Oplever at din opmærksomhed på fx stress, angst, depression eller lignende sluger al din tid.
Oplever at du hele tiden forsøger at tænke dig ud af/igennem dine problemer uden at komme videre.
Oplever dig handlingslammet eller stresset/angst/deprimeret – og ikke kan se, hvordan du skal komme ovenpå igen
Oplever nedtrykthed og nedsat trivsel
Har prøvet andre terapiformer, hvor i brugte meget tid på at vende og dreje fortiden eller indholdet af de enkelte tanker, uden det rigtigt har flyttet noget for dig
Metakognitiv terapi – lidt som at gå på kursus
Mange siger, at metakognitiv terapi lidt er som at være på kursus. Udgangspunktet er selvfølgelig den problematik man kommer med, men samtidig lærer man nyt. Det er redskabs- og øvelsesorienteret og man får ny viden om psyken. I metakognitiv terapi får man viden, som man allerede efter første session tager med sig hjem og begynder at anvende.
I løbet af den metakognitivte terapi opdager man, at vejen til at komme ud af psykisk mistrivsel, ikke handler om at skærme sig selv, tænke positivt eller (over)bearbejde følelser og tanker, men i stedet handler om at ændre gamle usunde tankemønstre, som opretholder symptomerne, og forhindrer én i at fungere optimalt.
I metakognitiv terapi er fokus på, hvordan vi behandler vores negative tanker
Døjer du med uro, hjertebanken, vedvarende tristhed, føler du dig stresset, irritabel eller har du svært ved at sove, er det tegn på, at du dvæler ved og håndterer dine negative tanker i for stort et omfang.
Metakognitiv terapi virker på tværs af diagnoser
En god nyhed er, at behandlingen virker på tværs af forkellige diagnoser. Lider du af flere diagnoser vil disse derfor kunne behandles samtidig. Grunden til, at det er muligt er, at man arbejder på det vi kalder metaplanet, dvs. overordnet med den tænkningsstil, som forårsager psykisk lidelse.
Vi arbejder med vores tænkning og antagelserne om den.
Forskningen i metoden viser, at roden til mistrivsel/psykisk lidelse er det, som i teorien kaldes “Cognitive Attentional Syndrome” (CAS). CAS udgøres af de mange timer med bekymringer, grublerier, flugt fra og undertrykelse af de negative tanker og undvigende adfærd.
Metakognitiv terapi lærer dig at lade være med at bekymre dig og gruble
Mange oplever, at de godt er klar over, at overtænkning og bekymringer er problematiske for dem, men at de ikke kan lade være. I behandlingen lærer du, at du godt kan. Her arbejder vi intensivt med overbevisningerne om din tænkning – så det bliver tydeligt, at det er muligt at følge andre tænkningsmæssige strategier end dem, der fører til mistrivsel.
Du behøver ikke at nedsætte dit aktivitetsniveau
Det at holde fast i hverdagens rutiner og i nogle tilfælde endda øge aktivitetsniveauet en smule, spiller på en vigtig måde sammen med metakognitiv terapi. Det er jo i hverdagen i tiden i mellem sessionerne, at behandlingen skal vise sit værd.
Metakognitiv terapi giver dig konkrete værktøjer
I terapien, får du nye og konkrete værktøjer, som hjælper dig til at minimere dine symptomer. Du vil opdage, hvordan de nye vaner, som du lærer, reducerer dine symptomer – stress, angst og depression og desuden giver dig mere overskud, livsglæde og hjælper dig til at præstere.
Nyt perspektiv på tilværelsen
Du lærer i behandlingen, at både indre og ydre omstændigheder og begivenheder ikke betyder, at vi automatisk udvikler psykisk lidelse. For mange er dette en ny og anderledes måde at betagte tilværelsen på – og noget, som giver fornyet motivation og trivsel.